Ny slamsuger til Bornholms kloakservice - september 2015
Bornholms kloakservice har investeret i ny slamsuger til det bornholmske marked.
Det nye køretøj er den første 4-akslede slamsuger på øen med hele 13 m3 3-kammertank og vægt installeret. Anlægget er udviklet i tæt samarbejde med J. Hvidtved Larsen, der har stået for opbygningen.
Investeringen i den nye slamsuger, betyder at vi nu kan tilbyde separation af slam/vand/olie ude hos vores kunder, eller med andre ord; Vi kan kildesortere, dermed får vi en bedre logistik til gavn for både kunder og miljø. Anlægget er ADR godkendt så vi kan flytte brandbare væsker som f.eks. olie og benzin.
Chassiset er leveret af Titan, en Volvo FMX 460 HK, en såkaldt trippel bil, hvilket betyder at den har en medstyrende løbeaksel der gør, at den kan komme ind selv i de mindste gader og veje. Motoren er af typen Euro 6, som er sidste nye standard, der belaster miljøet mindst muligt.
Det er med stolthed vi nu kan tilbyde både nye som gamle kunder suge- og spuleopgaver til endnu mere konkurrencedygtige priser end tidligere - samtidig med at vi skåner miljøet mest muligt.
Oplyser teknisk chef Niels Kristian Hansen fra Bornholms kloakservice.