Mobilkran på arbejde i Østermarie - September 2013

Vores nye kran er her på sin første opgave i Østermarie, hvor den flytter det pillefyr der midlertidigt har forsynet fjernvarmeforbrugerne og dermed har udført sin opgave.
Fyr og container har en vægt på 15 tons som er en lille let opgave for den nye kran.

Den gamle 70 tons mobilkran med mere end 30 års tro tjeneste er udtjent, derfor har vi nu investeret i denne brugte 100 tons mobilkran, som har en løftekapacitet på op til 100 tons. Ude på 30 meter kan den løfte op til 5 tons, den har en hydraulisk rækkevidde på 42 meter og med såkaldte flijebs, rækker den 63 meter.

Dermed har Bornholm stadig en mobilkran som hurtigt kan rekvireres til alle former for opgaver indenfor byggeri, telemaster, vindmøller mm - og ikke mindst når der er akut behov for hurtig assistance som f.eks.  det skib der var ved at kæntre i Nexø havn for nogle år siden, eller sidst da vi  hævede den pram der lå på bunden af samme havn.