Green Solution House - Nybygning
Det eksisterende Hotel Ryttergården transformeres i forbindelse med projektet Green Solution House til et moderne, fremtidsorienteret hotel- og konferencecenter.
De eksisterende 2 hovedfløje bestående af restaurant og reception i stueplan ombygges og renoveres.
Mellem de to hovedfløje nybygges konferencefaciliteter.
Det vifteformede byggeri er designet efter principperne i ”vugge til vugge”, også kaldet kredsløbsdesign, og derfor er de anvendte materialer enten genanvendelige eller biologisk nedbrydelige.
Nybygningen/konferencedelen på ca. 1.300 m2, udføres som en udfordrende vifte med bærende limtræ og tagkassetter. Alle tage er vinklet uens.
Lofthøjden er varierende op til ca. 8 m.
Der udføres glastage og en tagdækning med Icopal Noxite. PLE er aut. Icopal Plus Entreprenør.
Facader udføres primært i glas og aluminium.
Indvendigt udføres nedhængte lofter og bornholmske douglasplanker på strøer.